Vi hakkede og kodede …

Lørdag 29. Oktober trodsede omkring tyve mennesker Haloween-buzzen og solskinsvejret og samledes i kælderen i Huset i Magstræde for at være med i vores anden DO:TOPIA event, Hack & Kod 2.

Det var fedt at se nogle folk der også deltog i den første workshop, hvor vi mødtes på Støberiet på Nørrebro og byggede tekstgeneratorer (Hvis du f.eks. er i tvivl om, hvilken revolution du skal være med til at lave, kan du finde ud af det her).

Vi arbejdede i to grupper, én der opsatte simple hjemmesider og én, der kodede et simpelt spil. Der er links til flere resourcer fra det to workshops i bunden af indlægget!

I hjemmesideworkshoppen lærte vi af Laura, at kodesprog er magi i stil med den, der findes i Tolkiens univers; meget stærk, men den er også grammar-nazi. Hvis ikke du fortæller den PRÆCIS hvad du vil have, så risikerer du at den ikke fungerer efter dine hensigter.

Som den hedengangne Nazgul fra Ringenes herre måtte sande, da den ville være udødelig og kom til at formulere sig “No man can kill me…”
IKKE præcist nok 😀

Lidt tanker fra i lørdags, som vi vil tage med videre til næste workshop:

  • Der var mange der sagde, at de havde behov for at komme hen og arbejde med deres ting, fordi det var svært at komme i gang selv og det var uinspirerende at sidde og lede efter ting på Youtube. Det viser at der måske er behov for nogle mere regelmæssige ‘legestuer’, hvor der ikke nødvendigvis er noget undervisningsprogram, men man kan komme med sine projekter eller sidde og lære sammen med andre, og bede om hjælp, når man har brug for det.
  • Dagligstue formatet hvor folk sidder i sofaer gør, at deltagerne arbejder mere sammen og taler med hinanden. Workshoppen hvor vi sad mere klassisk undervisnings-agtigt omkring et bord havde mindre interaktion blandt deltagerne. Det tager vi med videre, vi kan godt lide at folk hjælper hinanden og viser det, de laver frem.
  • Vi kom på rigtig mange spændende sikkerheds-detours i hjemmesideworkshoppen. Derfor glæder vi os til en DO:TOPIA session der kun fokuserer på sikkerhed, kryptering og forståelse af kompleksiteten af de emner.

Har du flere forslag til, hvordan vi kunne gøre det endnu bedre? Smid dem i kommentarsporet!

Kh DO:TOPIA teamet

Hjemmesider

Vi lærte at bruge en FTP server, og at kode en simpel hjemmeside med html og få den til at se lækker ud med style sheets (CSS).

Her er links til vores cheatsheets og sandkassen, hvor I kan lege videre med jeres sider.

Spil

Kommer snart

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *