Kryptoløb i Århus: Unge laver regler for internettet

Hvordan lærer man 120 14-årige at interessere sig for internetsikkerhed, netikette og digitalt privatliv?

Det fik vi lov at prøve kræfter med, da vi var i Århus til This! Privacy Summit 21. April.

DO:TOPIA var inviteret til at afholde en workshop om privatliv i den digitale tidsalder for 120 unge fra 8. klasse. Istedet for at stille os op og skælde dem ud over, hvor meget de deler om sig selv og deres venner, besluttede vi at lave et orienteringsløb – Kryptoløbet.

De unge kom igennem forskellige poster, og kom blandt andet til at prøve kræfter med

  • Fake news quiz’er
  • Databaren, hvor man sælger sin data for en gratis sodavand
  • En overvågnings-station, hvor vi tilgik deres telefoner hvis de gik på åbent wifi
  • En robot der gerne ville være deres ven
  • En automat, hvor de kunne skrabe og vinde Instagram følgere

Alle posterne havde til formål at få de unge til at reflektere over den digitale og teknologiske virkelighed, de befinder sig i. Hvad kan den teknologi de bruger hver dag bruges til i hænderne på de forkerte? Hvad betyder det, at de er på sociale medier og deler så meget om sig selv, som de gør? Hvad er sikker færden på nettet, og hvordan gør man? Hvordan ved man, om det man læser på nettet er sandt eller ej?

Sidst men ikke mindst skabte de unge deres egen Digitale ‘Takt og Tone’ – en række råd til hvordan de gerne så, vi allesammen opførte os overfor hinanden.

Du kan se deres råd her:

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *